onsdag, januar 10, 2007

Om cykler og hjelme

I mange år har cyklistorganisationer og forskere debatteret, hvorvidt hjelme er den bedste metode til at forbedre sikkerheden for cyklister. De, der taler for at flere bør bruge hjelme, henviser forbavsende ofte til forskning, der siger, at hjelme kan forhindre 85% eller 69-74%af hovedskaderne. De, der er uenige, peger på, at der bliver gjort grundlæggende fejl i denne forskning, og at kun to studier ud af snesevis giver dette høje resultat. (Curnow, 2005, Robinson 1996, 2006). De, der er skeptiske, opstiller mindst 10 forskellige argumenter, og flere af dem støttes af videnskabelige artikler i tidsskrifter som British Medical Journal, Accident Analysis & Prevention og Injury Prevention:
De fleste videnskabelige undersøgelser der siger at hjelme er vældig effektive, benytter Case-control metoder, der er uegnede, hvis grupperne ikke er ens. I de aktuelle studier er grupperne der sammenlignes - dem med og uden hjelm – grundlæggende data - meget ulige i andre henseender: Bopæl, alder, økonomi, øvrig adfærd på cykel.
Hjelme testes kun ved at lade dem falde fra 2 m højde, kun med kunstigt hoved og uden kropsvægt.
Statistik analyseret af DL Robinson fra alle områder, hvor brug af cykelhjelme er forøget dramatisk betinget af lovgivning, viser ingen kobling til et reduceret antal hovedskader for cyklister. (Robinson, BMJ, 2006)
De farlige hovedskader for cyklister opstår på grund af rotationskræfter. Dagens hjelme beskytter ikke mod rotation.
Problemet er ikke cykling, for det er bilerne, der dræber. Den britiske trafikforsker Ian Walker har fundet at motorkøretøjerne kørte i gennemsnit næsten 9 centimeter tættere på ham når han bar cykelhjelm fremfor når han ikke gjorde[5][6]. En mulig forklaring kunne være at bilisterne opfatter det som mere sikkert at køre tæt på en cyklist med hjelm.




Sponserede links:

Skal du købe cykel eller cykel dele, er det her, du gør det bedst og billigst! Vi sælger bl.a. Kildemoes cykler til lave online priser. Besøg Cykelbutikken med det samme og gør en god handel med cykler!