tirsdag, januar 20, 2009

Jeg vinder

Så nærmer tiden sig, hvor jeg skal i retten mod inkasso, for uberettiget "indmeldelelse" i deres firma. De mener, jeg har glemt at betale flere regninger. Men det har jeg ikke. De regninger, jeg har fået, har jeg betalt og jeg har kvitteringer på det hele. Jeg har sagt, at de måske forveksler mig med en anden person, men det kan der slet ikke være tale om. De laver jo aldrig en fejl. Men jeg tager den med ro, for har alle de her kvitteringer og det må være bevismateriale nok. Så jeg frygter det ikke - men de får sig en rigtig lang næse, de padder!

onsdag, januar 07, 2009

Pist væk med håret

Er der noget jeg hader, så er det hårfjerning. Hvorfor kan man ikke bare engang for alle, bare fjerne det? Første gang man barberede sig under armene og på benene, kunne det så ikke bare blive væk? Så skulle man aldrig tænke på det igen. Men jeg er glad for, at jeg ikke er en mand. Der er det hver dag, skægget skal af. Med mindre, man har langt skæg. Men det er da de færreste unge mænd, der har det. Det er kun gamle mænd, som kun går op i deres formuepleje. Og bedstefædre. Og lidt min kæreste... Eller, han har da sådan et semi langt skæg. Det er faktisk lidt frækt.